Medie: Premier League-stjerne er et alternativ for Real Madrid

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Declan Rice er en omvandrende transfersaga, og West Ham-stjernens navn er blevet noteret hos alskens storklubber i Europa.
Â
The Hammers slipper dog ikke Rice for mindre end 150 millioner pund, lyder meldingen fra London-klubben.
Â
For nylig skrev vi her på siden om, at West Ham havde afvist endnu et bud - denne gang fra Chelsea.
Â
Det er dog ikke kun i Premier League, at Rices beundrere skal findes. Således er der også interesse fra Real Madrid, som vil forsøge at hente ham næste sommer, skriver Defensa Central.
Â
Los Blancos har i dette transfervindue hentet Aurelien Tchouameni hos AS Monaco, og selvom den centrale midtbane hos madrilenerne bestemt ikke lider nød - med blandt andre Luka Modric, Casemiro og Toni Kroos - så er storklubben angiveligt klar med det helt store checkhæfte næste sommer.
Â
Her skulle førsteprioriteten dog være Dortmunds Jude Bellingham, som i øvrigt fylder 19 år denne onsdag, mens Declan Rice anses som et alternativ, skulle handlen falde igennem.
Â
Rices næste skifte vil ikke være bestemt af penge, skriver mediet, men snarere muligheden for at kunne vinde store trofæer og deltage fast i Champions League.
Â