Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Premier League-oprykker vil hente United-forsvarer

Af Emil Plovgaard
01.07.2022 Kl. 20:48
Han er en af de United-spillere, som er blevet bedt om at finde sig en anden klub.
Eric Bailly er en af de Manchester United-spillere, som har fået at vide, at han er velkommen til at skifte klub denne sommer.
 
Det har Fulham, som netop er vendt tilbage til livet i Englands bedste række, også læst, og derfor er The Cottagers nu interesseret i at lande en aftale.
 
Ifølge Sky Sports, ønsker oprykkerne at leje Bailly i den kommende sæson i en aftale, der også indeholder en købsoption.
 
Sky mener at vide, at Manchester United foretrækker et salg eller en købsobligation – og altså ikke en købsoption.
 
Det er endnu uvist, om de to klubber kan lande en aftale. I øjeblikket har Fulham tre midtstoppere til rådighed i form af Tosin Adarabioyo, Tim Ream og Terence Kongolo.
 
Eric Bailly har spillet 70 Premier League-kampe for Manchester United siden skiftet fra Villarreal i 2016.

Annonce