Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Pardew har to kampe til at redde sit job

Af Kalle Thue Gregersen
19.02.2018 Kl. 10:46
Ifølge The Sun har Alan Pardew de kommende to kampe til at bevise sit værd i West Bromwich.

Det har ikke været en god sæson for West Bromwich. The Baggies ligger sidst i Premier League og med 11 spillerunder igen begynder det at spidse til i en tæt bundstrid. 

Situationen blev ikke bedre for Alan Pardew og co., da det kom frem, at fire af klubbens spillere havde festet i Barcelona samt stjålet en taxa. 

Ifølge The Sun har det fået bægeret til at flyde over hos West Bromwich-ejeren, Guochuan Lai. Klubbens dårlige resultater og Pardews manglende egenskab til at sætte et eksempel i Barcelona-fadæsen har angiveligt fået ejeren til at give Pardew to kampe til at redde sit job. 

West Bromwichs næste kamp er på hjemmebane mod Huddersfield og derefter venter Watford på udebane. 

Annonce