Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Newcastle har budt på Premier League-angriber

Af Emil Plovgaard
09.01.2022 Kl. 12:09
Newcastle håber på at kunne forstærke sig i indeværende transfervindue.
Newcastle har rettet blikket mod Burnley-angriberen Chris Wood i et forsøg på at hente en angriber til klubben. Det skriver Telegraph.
 
Det er håbet, at 30-årige Wood vil underskrive en kontrakt med The Magpies i den kommende uge.
 
Newzealandske Wood er dog ikke den eneste angriber, Newcastle i øjeblikket har kig på, idet også Arsenals Eddie Nketiah og Liverpools Divock Origi nævnes som muligheder.
 
I det hele taget har Newcastle følerne ude for tiden. Også til forsvaret er man på jagt efter forstærkninger.
 
Mere specifikt har man kig på Lilles Sven Botman og Sevillas Diego Carlos, som man gennem hele efteråret viste interesse for.
 
Noget kunne også tyde på, at der er brug for forstærkninger i det nordlige England, for lørdag røg klubben ud til League One-klubben Cambridge i FA Cuppen, ligesom den også ligger på en 19. plads i Premier League.
Annonce