Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Newcastle arbejder på alternativ til brasilianer

Af Emil Plovgaard
21.01.2022 Kl. 19:51
Newcastles jagt på brasilianeren er blevet besværliggjort - og nu kigger man i stedet på en kroat.

Sker det ikke, at Diego Carlos skifter til Newcastle i denne omgang, har The Magpies imidlertid udset sig et alternativ til den samme position.

Således erfarer 90Min, at klubben fra det nordøstlige England i stedet er begyndt at kigge på Marseilles centerback Duje Caleta-Car som et emne, og at man allerede har været til flere samtaler med den franske storklub.

Newcastles jagt på Diego Carlos er for alvor blevet besværliggjort af, at man er blevet afvist med sit første bud, mens også en unavngiven Premier League-klub har sneget sig ind i kapløbet.

I sommer stod Sevilla fast, da Jules Koundé blev forsøgt lokket til Chelsea. Her fortalte andaluserne, at skulle Koundé til London, så skulle der indklækkes en frikøbsklausul.

Det blev der aldrig, og det kan meget vel være tilfældet, at Newcastle har fået nogenlunde samme besked at vide.

Carlos' frikøbsklausul lyder på hele 586 millioner kroner, så det vil blive en transferrekord på de egne, skulle Howe og co. aktivere denne.

25-årige Caleta-Car har været Marseille-spiller siden sommeren 2018. Kroaten har kontrakt med den sydfranske klub frem til sommeren 2023.

Annonce