Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester Uniteds CL-modstander må undvære flere nøglespillere

Af Emil Plovgaard
18.10.2021 Kl. 19:00
Atalanta vil være uden flere nøglespillere i onsdagens udekamp mod Manchester United i Champions League.
Atalantas anfører, Rafael Toloi, er ikke den eneste spiller, der må sidde over i klubbens Champions League-kamp mod Manchester United onsdag.
 
Således er også Matteo Pessina, Berat Djimsiti, Robin Gosens og Hans Hateboer havnet på lazarettet, skriver Football Italia.
 
Hateboer har endnu sin debut til gode i denne sæson, efter at han i juli var igennem en operation. Det forventes, at han vender tilbage i næste måned.
 
Det samme angår Gosens, som pådrog sig en skade i forbindelse med Champions League-opgøret mod Young Boys i sidste måned.
 
Også Djimsiti har været en tur på operationsbordet, efter at han kom til skade, da Albanien spillede i sidste uge. Han er ude i en måned.
 
Matteo Pessina skulle bæres fra banen, da Atalanta mødte AC Milan i Serie A inden landsholdspausen, og han er ude de kommende to måneder.
 
De to mandskaber har fået en blandet optakt til kampen, der spilles på Old Trafford på onsdag.
 
Således tabte United skuffende med 2-4 til Leicester i lørdags, mens Bergamo-klubben slog Empoli med 4-1 søndag.
Annonce