Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United har sat prisskilt på Memphis

Af Jeppe Augustsen
11.01.2017 Kl. 10:02
Manchester United vil af med Memphis Depay, hvis det er på permanent basis og kræver angiveligt 125 millioner kroner for ham.

Efter et par flotte sæsoner i PSV Eindhoben var Memphis Depay en meget eftertragtet spiller i sommeren 2015.

Det endte med et skifte til Manchester United, der er erhvervede den hollandske spiller for £25 millioner. Efterfølgende har han afsløret, at han kunne have taget til PSG eller Liverpool.

Skiftet til Old Trafford har dog ikke ligefrem været en succes. Han havde det svært under Louis van Gaal, og under Jose Mourinho får hollænderen stort set ikke spilletid – i Premier League har han kun fået 20 minutter denne sæson.

Nu meldes han på vej væk fra Manchester United, som ikke er afvisende for et salg af Memphis Depay. Flere klubber har vist interesse, men er mest interesseret i at leje ham sæsonen ud.

Det ønsker Manchester United ikke, og hvis en klub melder sig på banen, vil det kræve et bud på 125 millioner kroner, hvis de vil have ham på permanent basis. Det melder det franske medie, RMC Sport.

Annonce