Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Leicester har Vardys afløser på plads - er på kontrakt hos danskerklub

Af Emil Plovgaard
20.02.2021 Kl. 19:48
Jamie Vardys afløser på længere sigt skulle efter sigende være på plads.

Leicester overvejer at gå på rov hos Championship-klubben, Brentford, for at hente en målmaskine, der på sigt kan afløse Jamie Vardy.

Jamie Vardy er en konstant kilde til mål og har været et mareridt for forsvarsspillerne i Premier League, lige siden The Foxes rykkede op i landets bedste række i 2013.

Men Vardy er også noget en alder af 34 år. Så på trods af, at han lige nu indfinder sig i et af sine livs bedste formkurver og aktuelt er at finde på sjettepladsen på topscorerlisten, så tænker Leicester også på fremtiden.

Ifølge The Mirror kan Brentford tilbyde en aldeles glimrende løsning. De har nemlig den brandvarme angriber, Ivan Toney, på kontrakt.

24-årige Toney har været henrivende i Championship denne sæson, siden han ankom til Brentford for sølle fem millioner pund sidste sommer.

Angriberen bombede også løs hos Peterborough i League One, men nu er han nået et helt nyt niveau.

I bare 31 kampe er det blevet til 24 mål og ni oplæg for Thomas Franks hold, som jagter oprykning til Premier League.

I nyere tid har Brentford afskibet målmaskiner i vilden sky. Både Ollie Watkins og Neal Maupay er blevet solgt til Premier League.

 

Annonce