Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Usikkerhed om fremtiden: Dolberg på vej til Premier League?

Af Emil Plovgaard
24.06.2022 Kl. 20:58
Den danske angriber kan være på vej til et skifte til Premier League.
Det er ikke kun træneren, som der er spørgsmålstegn ved i OGC Nice denne sommer.
 
Den nuværende manager, Christophe Galtier, ser i stigende grad ud til at overtage trænersædet hos Paris Saint-Germain.
 
Også danske Kasper Dolbergs fremtid er usikker.
 
Det skriver mediet Foot Mercato.
 
Den 24-årige danske angriber har aldrig for alvor formået at slå igennem på Den Franske Riviera, hvor det dog alligevel er blevet til 23 mål i 74 Ligue 1-kampe siden skiftet fra Ajax i 2019.
 
Den tidligere Ajax-angriber har haft det svært på Allianz Riviera, hvor han har haft hård konkurrence fra klubbens andre angribere i form af Amine Gouiri og Andy Delort.
 
Ifølge mediets oplysninger, er det ikke sikkert, at Kasper Dolberg også i den kommende sæson spiller hos Nice. 
 
Det er en udvikling, som kan være til gavn for Brentford, og klubben undersøger i øjeblikket muligheden for at hente den danske angriber, skriver mediet. Newcastle er også blevet sat i forbindelse med Kasper Dolberg, der oprindeligt stammer fra Silkeborg-området.
 
Thomas Franks mandskab sluttede i den forgangne sæson på en 13.-plads i Premier League i klubbens første sæson i Englands bedste række siden 1947.

Annonce