Medie: Ingen sandhed i rygterne om splid mellem Mourinho og Pogba
Tabloidavisen, the Sun, har rapporteret, at forholdet mellem José Mourinho og Paul Pogba er på nulpunktet, men det bliver afvist af kilder i Manchester United, skriver Sky Sports.
I stedet lyder det fra den engelske storklub, at forholdet mellem manageren og den franske verdensmester er godt.
Polemikken kommer ovenpå de seneste ugers rygter om, at Paul Pogba er et varmt navn i Barcelona, og at han kunne få lov til at skifte til den spanske storklub, hvis han indgav en transferanmodning.
Det er dog rygter, som nu bliver manet til jorden af sportsjournalisten, Duncan Castles, som blandt andet figurerer hos Sunday Times og Daily Record.
Am told it is not true that Jose Mourinho told Paul Pogba this week that he could leave Manchester United if the midfielder requested a transfer. #MUFC #FCB #FRAhttps://t.co/0l3rK9OvRq pic.twitter.com/JAtDo9I1xf
— Duncan Castles (@DuncanCastles) 16. august 2018