Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Henry kan blive træner for Schmeichel

Af Rasmus Bendrup
12.08.2018 Kl. 10:17
Ifølge The Mirror står Thierry Henry højt på listen over mulige afløsere for Claude Puel.

Claude Puels fremtid hænger i en tynd tråd, og har gjort det i en lang periode. Han har nemlig længe været favorit til at være næste Premier League-manager til at modtage en fyreseddel.

Det er dog ikke sket endnu, men The Mirror melder søndag, at franskmanden har fået at vide, at han har to kampe til at redde sin trænerposition. 

Mediet skriver ligeledes, at Leicester-ledelsen har besluttet sig for, at enten Thierry Henry eller belgiens landstræner, Roberto Martinez, er oplagte kandidater, såfremt Leicester skulle skuffe i den nære fremtid.

Ledelsens bekymring skulle angiveligt være startet, da Leicester tabte fem ud af de sidste syv kampe i sidste års Premier League, ligesom man i år startede ud med et 2-1-nederlag til Manchester United på Old Trafford i fredags.

Henry stoppede tidligere på sommeren som ekspert hos SkySports, da han agtede at fokusere på sin trænerkarriere, hvor han er assistent for netop Roberto Martinez hos Belgiens landshold. 

Rygterne har dog i en rum tid svirret omkring hans fremtid, og det faktum at han gerne vil være træner fremfor assistent. Det ledte også tidligere på sommeren til, at han blev rygtet kraftigt til Aston Villa. 

 

Annonce