Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Denne transfer vil løse alle Uniteds problemer

Af Michael Christiansen
07.09.2019 Kl. 12:51
De offensive udfordringer kan muligvis løses med én signing i januars transfervindue, mener medie.

Manchester United har haft det svært i denne sæson. Især mod kompakte, defensive hold.

United har kun fået én sejr i denne sæson, og den kom i første runde mod Chelsea – en modstander, der ville mere fremad banen. Det gav Manchester Uniteds offensiv bedre plads. I kampene mod Wolverhampton, Crystal Palace og Southampton havde United det anderledes svært. 'The Red Devils' er nemlig ikke i stand til at lirke et defensivt holds forsvar op, hævder avisen Manchester Evening News. Samtidig har mediet dog en løsning på dette problem. En løsning, der kan komme i stand allerede til januar, hvor transfervinduet atter åbner.

Løsningen hedder Isco.

Den lille spanier vil nemlig kunne tilbyde Manchester United den kreativitet, holdet har så hårdt brug for. Isco har en fantastisk teknik og et godt overblik. Desuden er han yderst iderig i angrebsspillet, fremhæver avisen.

Det er dog sandsynligt, at 27-årige Isco vil blive et dyrt køb, da han har kontrakt med Real Madrid indtil 2022. Men det med store transfersummer har United jo prøvet før, nævner Manchester Evening News. Så sent som denne sommer købte man jo Harry Maguire i Leicester for £80 mio. 

Annonce