Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Dani Alves skal til Manchester City

Af Gustav Tornby
18.06.2017 Kl. 02:42
Manchester City er meget tæt på at kunne lukke et køb af Dani Alves fra Juventus, skriver Goal.com

Pep Guardiola har denne sommer planer om at hente hele fire backs til Etihad Stadium. 

The Citizens sagde denne sommer farvel til Bacary Sagna, Pablo Zabaleta og Gael Clichy, men det tyder nu på, at der endelig kommer spillere til den blå del af Manchester. 

Mediet Goal.com skriver, at Manchester City er meget tæt på at kunne lukke et køb af den brasilianske Juventus-back Dani Alves. 

The Citizens arbejder foruden Alves på et køb af Benjamin Mendy fra Monaco samt Kyle Walker fra Tottenham. 

Txiki Begiristain, Citys sportsdirektør, havde håbet på at kunne lukke køb af Mendy og Walker før de hentede Guardiolas andre foretrukne back-indkøb, Dani Alves og Southamptons venstreback, Ryan Bertrand. 

Men til trods for gentagne forsøg i de seneste par dage er City endnu ikke nået til enighed med henholdsvis Monaco og Tottenham om en pris. 

Dog kan fans af Manchester City glæde sig over, at 34-årige Dani Alves kommer til Etihad Stadium. Det skriver Goal.com i hvert fald sker. 

Annonce