Medie: City-stjerne har fået frikøbsklausul i ny kontrakt
Manchester City kunne i går annoncere, at Bernardo Silva har forlænget sin aftale med klubben.
I stedet for at have kontraktudløb i 2025 står kontrakten nu til at udløbe i 2026.
Bernardo Silva er i løbet af de seneste måneder blevet rygtet til både Barcelona og PSG, og det tyder altså på, at han bliver på Etihad Stadium i minimum en sæson mere.
I sin nye kontrakt har den 29-årige portugiser fået inkluderet en frikøbsklausul. Det melder det spanske medie, Relevo.
Frikøbsklausulen lyder på €50 millioner, der svarer til 372 millioner kroner, og det var samme beløb, som Manchester City hentede ham for i sin tid.
29-årige Bernardo Silva ankom fra AS Monaco til Manchester City i 2017, og siden da er det blevet til 308 kampe for klubben.
Her står han noteret for 55 mål og 59 assists.
TOPHISTORIER LIGE NU