Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: City byder på brasiliansk angrebstalent

Af Søren Nørgaard
19.01.2019 Kl. 13:48
Manchester City har ifølge ESPN Brsil budt på en brasiliansk angriber fra Gremio.

Manchester City råder allerede over stjerneangriberne Sergio Aguero og Gabriel Jesus. Ikke desto mindre er The Citizens på udkig efter en langsigtet erstatning for Aguero, der er fyldt 30 år. Sidste sommer blev klubben sat i forbindelse med den brasilianske angriber Everton Soares, der til daglig spiller i hjemlandet for Gremio.

En handel kom dog aldrig på tale, men Pep Guardiola har dog haft folk til at se på den 22-årige angriber i efteråret. I 27 kampe er det blevet til 10 scoringer og Manchester City skulle derfor have fastholdt interessen for brasilianeren.

Pep Guardiola udtalte i begyndelsen af januar, at han ikke forventer nye spillere i januar. ESNP Brasil erfarer dog, at The Citizens nu er gået skridtet videre og har lagt et bud på Everton Soares, der også har to kampe for det brasilianske landshold. Mediet skriver, at beløbet skulle være på £55m, men dette er hverken blevet bekræftet af Gremio eller Manchester City.

Tidligere på ugen antydede Everton også, at han var på vej væk fra den brasilianske klub, da han unfollowede Gremio på Instagram, ligesom han skiftede sit profilbillede, så han stod i den brasilianske landsholdstrøje istedet for klubtrøjen. Repræsentanter for den unge angriber var dog hurtigt ude at afvise dette og forklarede, at der var tale om en fejl i en oprydningsproces på spillerens sociale medier.

Annonce