Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea-talent skal til lægetjek i Hoffenheim

Af Morten Bruun Jørgensen
14.05.2019 Kl. 14:21
Chelsea ser ud til at miste en af klubbens unge angribere, der forventes at skulle til lægetjek i Hoffenheim senere i denne uge.

I løbet af de seneste par år har der været en tendens til, at unge engelske talenter har søgt uden for Storbritanniens grænser, og specielt Tyskland har været en hyppig destination – og det lader ikke til, at det stopper endnu.

Sky Sports skriver således nu, at Martell Taylor-Crossdale rejser til Tyskland senere i denne uge for at gennemføre et lægetjek hos Hoffenheim, inden han kan gennemføre et skifte til Bundesliga-klubben.

Chelsea har ifølge mediet tilbudt en kontraktforlængelse til den 19-årige angriber, men teenageren har i stedet besluttet sig for at forlade the Blues på en fri transfer denne sommer.

Angriberen har repræsenteret flere engelske ungdomslandshold, og i 2017 var han topscorer i U18 Premier League, og det samme år var han med til at vinde Toulon-turneringen i Frankrig.

Annonce