Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Barcelona og PSG vil hente Kanté til vinter

Af Mads Bye Marboe
24.09.2018 Kl. 17:56
FC Barcelona og Paris Saint-Germain vil angiveligt forsøge at hente Chelseas N'Golo Kanté til januar.

N'Golo Kanté har længe været en stor profil i Premier League og på det franske landshold, og han har bekræftet, at han havde tilbud fra andre klubber denne sommer.

Paris Saint-Germain var blandt klubberne, der efter sigende forsøgte at hente Chelsea-spilleren, og franskmændene ser ikke ud til at have opgivet jagten på midtbanespilleren.

Ifølge Sport Mediaset er både PSG og FC Barcelona nemlig klar til at byde på Kanté til januar, hvor transfervinduet igen åbner.

Mediet skriver, at Kanté er førsteprioriten hos både de franske og de spanske mestre, som dog skal slippe mere end £70 millioner for at få fingrene i franskmanden.

Annonce