Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal må undvære kæmpestjerne mod United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.01.2021 Kl. 15:58
Football London skriver, at Pierre-Emerick Aubameyang også sidder lørdagens kamp mod Manchester United over.

Pierre-Emerick Aubameyang står ikke til rådighed for Mikel Arteta til lørdagens traditionsrige storkamp mellem Arsenal og Manchester United. Det erfarer Chris Wheatley fra Football London sent fredag eftermiddag.

Holder meldingen stik, vil det være tredje kamp for i træk for The Gunners, som anføreren sidder over. Aubameyang kunne tidligere på ugen afsløre, at årsagen til sit fravær skyldtes moderens helbredsproblemer.

Mikel Arteta har hele tiden sagt, at han og klubben støtter stjerneangriberen og lader ham bruge den tid, det kræver med familien. Den spanske manager kunne dog hverken be- eller afkræfte, at han ville være uden Aubameyang til morgendagens kamp, men Football London er af den forståelse, at Arteta ikke var opdateret om situationen på daværende tidspunkt.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

Annonce