Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal er i dialog med Serie A-stjerne

Af Jeppe Augustsen
14.12.2022 Kl. 21:56
Arsenal er efter sigende i dialog med Serie A-stjerne.

Arsenal har angiveligt intensiveret jagten på Sergej Milinković-Savić.

Det melder det spanske medie, Relevo.

Mikel Arteta skulle være en stor beundrer af den serbiske midtbanespiller, der spiller for italienske Lazio.

Ifølge mediet har The Gunners i de seneste uger været i kontakt med midtbanespilleren omkring et potentielt skifte til Emirates Stadium.

Sergej Milinković-Savić har en stor status på Lazio-mandskabet, og derfor vil han også være en dyr herre at erhverve i januartransfervinduet. Her kræver Claudio Lotito – klubbens præsident – i omegnen af €80-100 millioner, hvis han skal sælges. 

Men grundet serberens kontraktstatus vil prisen falde betydeligt til sommer, hvor han vil have et år tilbage af sin kontrakt. Mediet hævder, at Sergej Milinković-Savić ikke har nogen intentioner om at forlænge sin kontrakt, og prisen står dermed til at lyde på omkring €40-50 millioner næste sommer.

Udover Arsenal er Chelsea og Juventus angiveligt også interesseret i Sergej Milinković-Savić, men de har ikke været i kontakt med spillerens repræsentanter, som Arsenal har været i de seneste uger.

Den 27-årige midtbanespiller ankom til Lazio fra Genk i 2015 for en sum af €12 millioner. 

Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre høretelefoner fra B&O til en værdi af 3.749 kroner:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce