Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

McFred er færdige: Solskjær pønser på offensivt formationsskifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.06.2021 Kl. 06:26
Manchester Evening News skriver, at Ole Gunnar Solskjær har planer om at ændre formation i den kommende sæson.

Makkerparret Scott McTominay og Fred, måske bedre kendt som "McFred," kan ende med at blive splittet op i den kommende sæson for Manchester United, for Ole Gunnar Solskjær har planer om at opgive sin vante 4-2-3-1 formation og prøve noget nyt.

Manchester United havde en fremragende sejrsrate med den skotske og brasilianske midtbanespiller på banen i sidste sæson, men Solskjær fik ofte kritik for at starte duoen inde, da de som udgangspunkt begge er defensivt-orienteret.

Måske derfor ønsker Solskjær nu angiveligt at skifte til en mere offensiv 4-3-3 formation, hvor der typisk kun vil være et anker eller en defensiv midtbanespiller på banen. Det skriver Manchester Evening News.

En sådan formationsændring vil formentlig betyde, at vi får enten McTominay eller Fred mindre at se fra start, da den ene med stor sandsynlighed må opgive sin position til Paul Pogba –  medmindre franskmanden forlader Old Trafford denne sommer.

Annonce