Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappé har forlænget: Nu vil PSG-ejere af med Neymar

Af Jeppe Augustsen
22.05.2022 Kl. 11:16
Neymar kan måske snart være fortid i den franske storklub.

Til stor begejstring for PSG-fansene kunne den franske klub i går bekræfte en treårig kontraktforlængelse til Kylian Mbappé, som ellers stod til at forlade klubben på en fri transfer.

Det kan dog få indflydelse for Neymar.

Ifølge den franske journalist, Abdellah Boulma, samt mediet Le Parisien ønsker PSG nu at komme af med Neymar. 

Men Neymar, hvis kontrakt først udløber i 2025, er ikke meget for et skifte, men det afholder angiveligt ikke ejerne af PSG til at undersøge mulighederne for et salg af verdens dyreste fodboldspiller.

Neymar skiftede til den franske storklub i 2017, hvor han med en sum af €220 millioner blev verdens dyreste fodboldspiller nogensinde, og den rekord ser ikke ud til at blive slået lige foreløbig.

Der er i øjeblikket ingen meldinger om, hvilke klubber der kunne være interesseret i den brasilianske verdensstjerne.

Annonce