Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappé-afløser: Real-stjerne til Paris?

Af Emil Plovgaard
16.06.2024 Kl. 10:37

Kylian Mbappé er skiftet til Real Madrid på en fri transfer.

Det er samtidig afslutningen på en æra for Paris Saint-Germain.

Den franske superstjerne tilbragte syv sæsoner i den franske hovedstad, hvor han blev en ledende figur.

I alt blev det til 256 mål i 308 kampe, og dermed blev Mbappé også PSG’s mest scorende spiller nogensinde.

Det er en stor signing for Real Madrid, men den kan også være med til at ændre dynamikken i truppen. Særligt omkring Vinicius.

Brasilianeren har været enestående for den spanske kongeklub i de seneste sæsoner, men Mbappés ankomst sætter flere spørgsmålstegn ved Vinicius’ fremtidige rolle på holdet.

Den franske journalist Mohamed Bouhafsi mener at vide, at PSG er interesseret i Real Madrid-stjernen.

Men det er ikke kun Vinicius, PSG kigger på. Også Lamine Yamal fra FC Barcelona er af interesse for klubben, skriver den store spanske sportsavis AS.

Ingen af klubber lader at være interesseret i at slippe deres guldfrø. Men økonomiske hovedbrud hos FC Barcelona kan føre til et salg af den 16-årige spanske guldfrø, som lørdag skrev historie ved EM-slutrunden.

I øjeblikket forbereder Frankrig og Mbappé sig på den første kamp – for deres vedkommende – ved EM-slutrunden, hvor Østrig venter i en kamp mandag. Det er 24 år siden, at Frankrig har vundet det europæiske mesterskab.

Mbappé har fortalt, at han mener, det er sværere at vinde EM end VM, men det har en United-stjerne nu erklæret sig uenig i.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce