Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Matic erkender: Spillede med smerter i sidste sæson

Af Mads Bye Marboe
24.09.2018 Kl. 16:24
Nemanja Matic har mandag afsløret, at han spillede med mavesmerter i sidste sæson. Efter en vellykket operation føler han sig dog ovenpå igen.

Nemanja Matic skiftede fra Chelsea til Manchester United sidste sommer, og han blev noteret for 49 kampe for klubben inden VM, hvor han spillede samtlige gruppekampe for Serbien.

Matic måtte efterfølgende opereres for mavesmerter, som han havde mærket til allerede i løbet af sæsonen, og midtbanespilleren føler sig nu ovenpå igen.

– Jeg havde skaden i nogle måneder, og da jeg tog til den første træning i Amerika, havde jeg det ikke godt, så jeg spurgte lægen om, hvad han kunne gøre, sagde Matic ifølge Daily Mail efter weekendens remis med Wolves.

– Jeg gennemgik operationen i Philadelphia, og efter scanningen sagde lægen, at en operation var det eneste, der kunne ordne problemet. Jeg har det godt nu. Jeg kunne se, at jeg ikke kunne gøre mit bedset, fordi skaden var seriøs. Det var smertefuldt, så jeg var nødt til at ordne det.

– Nogle gange kan man spille, selvom man er i smerter, og jeg spillede de sidste måneder af sæsonen med smerter, og derfor tænkte jeg også, at det var bedst at ordne problemet. Jeg ville ikke bruge tid på at ordne det i løbet af sæsonen, hvor jeg skal være klar til at spille.

Matic har spillet fire kampe i alle turneringer for De Røde Djævle i denne sæson.

 

Annonce