Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Materazzi: United-emne bedre end Van Dijk

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
16.03.2019 Kl. 19:59
Den tidligere topspiller og midterforsvarer Marco Materazzi mener, at Manchester United-emnet Kalidou Koulibaly er en bedre midterforsvarer end Virgil Van Dijk.

Virgil Van Dijk har – ifølge mange – haft en fremragende sæson i Liverpool FC, hvor han flere gange er blevet nævnt som verdens måske bedste midterforsvarer.

Den italienske legende Marco Materazzi ser dog anderledes på dette, han nævner tre bedre midterforsvarere – heriblandt senegaleseren Kalidou Koulibaly fra italienske Napoli.

– Jeg synes, at Kalidou Koulibaly, Sergio Ramos og Romagnoli er de tre bedste midterforsvarere i verden lige nu, siger Marco Materazzi til Suning PPSports TV.

Virgil Van Dijks første sæson i Liverpool har altså ikke imponeret Marco Materazzi tilstrækkeligt, til at han er blandt de tre bedste midterforsvarere i verden.

Materazzis udtalelser vil formentlig glæde de Manchester United tilhængere, der tror på, at Kalidou Koulibaly skifter til de røde fra Manchester.

Marco Materazzi havde selv en flot karriere for Italien og Inter Milan – han spillede også kort tid i Everton under et sæsonlangt lejeophold i 98-99 sæsonen. 

Annonce