Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martial om valg af trøjenummer: Det er et ansvar, jeg må leve op til

Af Simon Jensen
17.08.2019 Kl. 12:07
Anthony Martial bærer på ny nummer ni på trøjen i Manchester United, og med det trøjenummer følger der store krav og et enormt ansvar.

Store navne som Sir Bobby Charlton, Andy Cole, Dimitar Berbatov og Zlatan Ibrahimovic har tidligere båret nummer ni på trøjen hos The Red Devils, og Anthony Martial har derfor store forventninger på sine skuldre, når han entrérer banen med det legendariske rygnummer siddende på sig. 

– Nu har jeg jo taget nummer ni tilbage endnu engang, og alt, han (Ole Gunnar Solskjær, red.) har sagt til mig, er, at der følger et stort ansvar med det, og at jeg er nødt til at score mål. Så det er det, jeg vil prøve på at gøre, fortæller Anthony Martial til Goal. 

Den franske angriber har været i Manchester United siden 2015, da han skiftede fra AS Monaco. Han står i øjeblikket noteret for 35 scoringer i 114 optrædener for den engelske storklub. 

Annonce