Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martial om dumt rødt kort: Jeg skal lære af det

Af Jeppe Augustsen
27.10.2020 Kl. 17:50
Anthony Martial vil lære af sin fejl fra kampen mod Tottenham, hvor han endte med at blive udvist.

Anthony Martial har ikke været i aktion i de seneste to ligakampe for De Røde Djævle, da han sidder ude med karantæne.

Den franske angriber blev udvist i kampen mod Tottenham og er i gang med at afsone tre spilledages karantæne.

En situation, som Anthony Martial ærgrer sig over, men han er opsat på at komme tilbage og få gang i sin sæson.

– Det var mit første røde kort, og det skal jeg lære af. Nu kan jeg arbejde hårdere til træning og komme tilbage endnu bedre, siger Anthony Martial ifølge Daily Mirror.

– Jeg har endnu ikke scoret i denne sæson, men når det kommer, så skal det nok, lyder det fra franskmanden.

Annonce