Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Marseille byder 220 millioner kroner for Arsenal-spiller

Af Redaktionen
25.06.2022 Kl. 14:06

Det er tre år siden, at Arsenal købte ham, og han har stadig ikke spillet for The Gunners, og nu kan han måske være på vej til at blive solgt.

For ifølge det franske medie RMC har Marseille budt 220 millioner kroner for William Saliba, som Arsenal betalte en lignende sum for i 2019, hvor han blev hentet i Saint-Etienne.

Saliba var udlejet til Marseille i den forgangne sæson, og han gjorde det efterfølgende klart, at han var rigtig glad for at have været i den franske traditionsklub.

Dog var der ikke noget, der tydede på, at Arsenal ville slippe den talentfulde midterforsvarer, men nu har Marseille altså alligevel afgivet et bud på franskmanden, hvis man skal tro RMC.

21-årige Saliba har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2024.

Annonce