AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
05:12:2019 17:02
Mange om buddet: Endnu en italiensk storklub ønsker at hente Arsenal-profil

Napoli skulle også have interesse i at hente Lucas Torreira til januar.


Spilletiden var begrænset for Lucas Torreira under Unai Emery, og skal man tage første kamp under klubbens nye caretaker-manager for gode varer, så kommer det ikke til at ændre sig under Freddie Ljungberg.

Derfor har der særligt i den italienske presse rumsteret rygter om en række klubber, som skulle være interesseret i at hente midtbanespilleren tilbage til Serie A.

AC Milan er blevet nævnt som mulig destination i langt størstedelen af historierne, men nu melder Napoli sig angiveligt også på banen. Det skriver Corriere dello Sport denne torsdag.

Klubpræsident Aurelio De Laurentiis ser midtbanen som et punkt, der skal forstærkes, og da Torreira ikke har nogen god sæson, skulle det være nemt at overtale ham til at forlade The Emirates.

Derfor håber den syditalienske storklub angiveligt på at kunne lokke Torreira og færdiggøre en handel allerede denne januar.

Rapporten nævner intet om, hvorvidt Arsenal faktisk er villige til at sælge uruguyaneren, men det virker ikke helt utænkeligt, at spilleren selv ønsker en luftforandring.

Torreira er i hvert fald tidligere citeret for at have sagt følgende til et medie i hjemlandet:

- Jeg kan ikke begynde at snakke om et andet hold. Jeg bliver nødt til at fokusere på Arsenal, og når transfervinduet kommer, så må vi se,.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED