Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mané kapitulerer: Vi kan ikke vinde titlen - men vi har nyt mål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.02.2021 Kl. 09:21
Liverpool-stjernen erkender, at klubbens titelforsvar allerede er ovre.

Sadio Mané er realist, så når han kigger på Premier League-tabellen og ser kløften på 19 points mellem Liverpool og Manchester City, anerkender han gerne, at titelforsvaret er ovre. City er simpelthen for stærke i øjeblikket.

– Vores mål fra starten af sæsonen var at vinde Champions League, Premier League og cup-kampene. Nu kan jeg sige, at Premier League… Det bliver for meget, fortæller senegaleseren til ESPN.

– I vores hoved er det altid, "giv ikke op," og vi kommer ikke til at give op, men der er ingen tvivl om, at City er et godt hold, og de er flyvende lige nu.

Derfor er fokus nu i stedet på at genvinde Champions League-titlen.

– Nu er Champions League vores hovedmål, men det ikke bliver nemt at vinde. Man skal slå de bedste hold i Europa, men vi er her for at slå de bedste i verden, udtaler Mané.

 

Annonce