Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mané: Har aldrig tvivlet på mig selv

Af Marc Stig Christensen
17.02.2018 Kl. 08:47
Sadio Mané har gennemgået en svær periode, men han fik for alvor gang i målscoringen i onsdags, hvor han lavede et hattrick. Han har dog aldrig tvivlet på, at tingene nok skulle vende.

Sadio Mané havde en fantastisk første sæson i Liverpool, hvor han i mange kampe var ustyrlig for modstandernes forsvar, men han har været en anelse lettere at tæmme i denne sæson.

Hans dårlige form har også været i offentlighedens søgelys, men Sadio Mané mener ikke selv, at han har ladet sig presse og i stedet hele tiden troet på sig selv.

– Det har været en svær tid, men jeg har aldrig tvivlet på mig selv, og jeg har altid forsøgt at gøre mit bedste, selvom det ikke gik min vej. 

– Det er hårdt at gennemgå, men det er en del af fodbold. Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg kan hjælpe holdet, og jeg har aldrig stoppet med at arbejde hårdt til træning. Det er svært at beskrive, hvordan det er at gennemgå en dårlig periode, men det kan ske for alle spillere. Min i mit eget hoved har jeg aldrig været i tvivl om, at det nok skulle vende, har Mané fortalt ifølge Mirror.

Den 25-årige senegalesers tre mål i 0-5-sejren over FC Porto sendte hans sæsontotal op på 12 mål fordelt over 23 kampe. 

Annonce