Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mané efter Salah-episode: Sådan tog Liverpool-truppen pis på os

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
16.10.2019 Kl. 16:48
Meget har været sagt og skrevet om Sadio Mané og Mohamed Salahs forhold efter uenigheden i kampen mod Burnley.

Nu har Sadio Mané valgt at fortælle endnu mere, og han har afsløret, hvordan Liverpools trup tog pis på ham og Salah efter episoden.

Sadio Mané løftede øjenbrynene hos flere tilbage i august, da han reagerede aggressivt ved en udskiftning i slutminutterne af Liverpools 3-0 sejr mod Burnley.

Det kom senere frem, at senegaleseren var sur over, at Salah ikke afleverede bolden til ham i målfeltet kort tid før sin udskiftning.

– Det var en misforståelse, jeg ville bare hjælpe holdet, sagde Sadio Mané ifølge Liverpool Echo.

– Du ser på hold som City, de scorer sommetider fem eller seks. Hvis der er en mulighed for at dræbe kampen så hurtigt som muligt, så skal det gøres. Jeg synes, at det er vigtigt, så jeg var lidt frustreret.

– Vi snakkede, og alt var som før. Vi snakkede med hinanden, og så kaldte manageren mig ind på kontoret, og vi snakkede. Jeg fortalte ham, at det allerede var ordnet, og han gladelig overrasket.

Til Canal+ Sport fortalte Mané også detaljeret om reaktionerne efter episoden med Salah.

– Han spurgte mig, ’men Sadio, hvorfor er du sur’?

– Jeg sagde til ham, ’du skulle give mig bolden, Mo’, hvortil han svarede, ’jeg så dig ikke. Du ved, at jeg ikke har noget imod dig’.

– Det vidste jeg, men hans reaktion var lidt mærkelig, sagde Mané grinende.

– Vi er altid ved siden af hinanden. Han er 10, og jeg er 11. Vi skriver til hinanden engang imellem. Vi snakker endda i telefon sammen, vi har ikke noget problem med hinanden.

– Alle tog pis på os. Wijnaldum, som kan lide at drille folk, ventede indtil alle var der, gik op til mig og sagde højt, ’Mo Salah, hvorfor ville Mané slå dig?’ og hele holdet startede med at grine.

 

Annonce