Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mane bekræfter skifte: "Derfor blev det Bayern München"

Af Jeppe Augustsen
21.06.2022 Kl. 20:33
Sadio Mané har bekræftet sit skifte til Bayern München i et interview.

I løbet af denne tirsdag har billeder og videoer floreret af Sadio Mané i München, hvor han er iført en Bayern München-trøje.

Han har gennemgået sit lægetjek forud for sit skifte til den tyske storklub, og selvom transferen ikke er bekræftet endnu, så har han i dag udtalt sig om skiftet i et interview med BILD.

– Da min agent først fortalte mig om Bayern Münchens interesse, så var jeg straks spændt. Jeg kunne se mig selv der med det samme. For mig var det den rette klub på det rette tidspunkt, siger Sadio Mané til BILD.

– Det er en af verdens største klubber, og holdet kæmper altid for alle titler. Så for mig var det en god idé og den rette beslutning for mig at komme hertil.

– Min agent fortalte mig, at der var henvendelser fra andre klubber. Det er en del af gamet, men jeg fik en god følelse, da Bayern München præsenterede deres plan for mig. Jeg kunne se mig selv i klubbens plan mere end noget andet sted, lyder det fra Sadio Mané.

Skiftet forventes at blive bekræftet onsdag morgen.

Sadio Mané nåede at spille 269 kampe for Liverpool, hvor det blev til 120 mål og 48 assists.

Annonce