Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mané advarer Robertson: Denne winger "dræber" dig

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.08.2019 Kl. 11:25
Sadio Mané har advaret sin holdkammerat mod landsmanden fra Watford, Ismaila Sarr.

Watford hentede 21-årige Ismaila Sarr på deadline day for det engelske transfervindue, og selvom han endnu ikke har fået sin debut for The Hornets endnu, så er landsmanden Sadio Mané sikker på, at han kommer til at drive forsvarsspillere til vanvid.

Derfor har Liverpool-stjernen også allerede advaret sin holdkammerat Andy Robertson, som formentlig kommer til at stå over for Sarr senere denne sæson.

– Da han skrev under med Watford, sendte jeg Sarr en lykønskning og fortalte, at jeg var glad på hans vegne, siger Mané til The Athletic.

– Han er lynhurtig. Forsvarere får det svært med ham, og da jeg snakkede med Robertson sidst, advarede jeg ham også; Watford har en virkelig god spiller, og jeg bliver nødt til at hjælpe dig, for ellers dræber han dig, for han dribler og er ekstremt hurtig.

Med sine blot 21 år har Sarr sine bedste år foran sig, og Mané fortæller faktisk i samme interview, at han gerne havde set sin unge landsmand skifte til Anfield i stedet.

– Jeg er lidt jaloux på watford, for nu får jeg ham ikke at se i Liverpool, siger Mané. 

Annonce