Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens transferrygter: Spurs vil erstatte Harry Kane med stort Leicester-flop

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.01.2020 Kl. 07:03
Islam Slimani har måske ikke udspillet sin rolle i Premier League endnu.

Tottenham overvejer at byde på Leicester-angriberen Islam Slimani, som lige nu er udlejet til AS Monaco. Det er uklart, om Spurs overvejer algieren på en leje- eller permanent aftale, men José Mourinho vil have en targetman, og derfor står Slimani højt på listen – The Telegraph

Bruno Fernandes har fortalt Sporting Lissabon, at han er desperat efter at fuldføre skiftet til Manchester United. Forhandlingerne mellem de to klubber ventes at fortsætte denne uge – Sky Sports

Layvin Kurzawa skifter PSG ud med Arsenal på en fri transfer til sommer og skriver under på en femårig kontrakt – France Football

Arsenal vil forsøge at leje Jerome Boateng fra Bayern München resten af sæsonen, inden man kaster alt ind efter at hente Dayot Upamecano fra RB Leipzig til sommer – Daily Star

Inter Milan håber på at have signet Christian Eriksen inden kampen mod Cagliari, som spilles på søndag – Gianluca Di Marzio

Til gengæld skulle transferen for Olivier Giroud til Inter Milan være blevet skubbet bagud i køen af prioriteter hos Inter, men i stedet skulle Aston Villa nu have interesse i den fraske angriber – Le10 Sport

Manchester City har budt på Inter-forsvarer Alessandro Bastoni, 20,  men det skulle være blevet afvist – La Gazzetta dello Sport

Liverpool overvejer at byde på den 17-årige portugisiske midtbanespiller Pedro Brazao, som spiller for Ligue 1-klubben Nice – RMC Sport

PSGs sportsdirektør Leonardo bekræfter, at Edinson Cavani har bedt om lov til at forlade klubben.  Atletico Madrid ligner den oplagte destination, men der er rygter om interesse fra Chelsea og Manchester United – Football London

Tottenham har indstillet forhandlingerne med AC Milan om den polske angriber Krzyzstof Piatek, der ses som for dyr en option til blot at lege afløser for Harry Kane – Daily Mail

Manchester United kan ende med at leje en angriber eller offensivspiller, nu hvor Marcus Rashford ventes ude i 2-3 måneder med en rygskade – The Independent

 

Annonce