Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens transferrygter: Liverpool-keeper skifter til Arsenal-legendes hold

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.11.2018 Kl. 07:52
LIverpools andenmålmand vækker interesse hos franske Nice ifølge dagens rygtebørs.

Simon Mignolet kan skifte til Patrick Vieiras Nice-mandskab i vintertransfervinduet, skriver belgiske medier – Het Belang van limburg

 

Manchester United var meget interesseret i Romas midtbanespiller Lorenzo Pellegrini i sommerens transfervindue – Calciomercato

Beskyldninger om snyd med financial fair play eller ej, så har Manchester City stadig i sinde at forsøge sig med en aftale værd £50 millioner for Ajax-stjernen Frenkie de Jong – Daily Mail

Newcastle, West Ham og Everton forsøger alle tre at hente FC Portos Yacine Brahimi, der kan skifte på en fri transfer efter denne sæson – The Sun

Manchester United har planer om at aktivere en klausul i Phil Jones' kontrakt, som per automatik forlænger den med yderligere 12 måneder – The Sun

En isoleret Alexis Sanchez, som ikke har mange kammerater i Manchester Uniteds omklædningsrum, håber angiveligt på at skaffe sig selv et skifte til Paris Saint-Germain i vintertransfervinduet – Daily Mirror

Unai Emery har næsten udelukket, at The Gunners vil købe en offensiv erstatning for ankelskadede Danny Welbeck i januarvinduet, men Lille-wingeren Nicolas Pepe rygtes alligevel til Londonklubben – Football London

Chelsea er blandt storklubberne, der er interesseret i Brescias stortalent Sandro Tonali, som angiveligt skulle ligne en ung Andrea Pirlo spillemæssigt – Goal

Tottenham ser ud til at misse Ajax-stjernen Matthjis de Ligt, da den unge hollænders agent, Mino Raiola, angiveligt allerede forhandler et skifte til den italienske storklub Juventus – Calciomercato

Annonce