Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mand amok med økse: EM-fest afbrudt

Af Emil Plovgaard
16.06.2024 Kl. 13:38

En større politioperation har søndag eftermiddag fundet sted i Hamborg.

Det beretter det tyske medie Bild.

En mand bevæbnet med en økse har således skabt kaos i forbindelse med Hollands optakt til EM-kamp på Reeperbahn, lyder det.

40.000 hollandske fans var fredfyldt samlet til optakten til kampen mellem Holland og Polen.

Men klokken 12.30 måtte tysk politi i aktion, da en mand med en økse gik amok midt imellem tilhængerne.

Politiet benyttede sig først af peberspray mod gerningsmanden, og derefter blev der afgivet skud.

Ifølge politiet afgav en politibetjent et varselsskud, og herefter skød man adskillige gange, indtil gerningsmanden lå på jorden.

Gerningsmanden havde ligeledes en molotov-cocktail i sin rygsæk, skriver Bild.

Politiet formoder, at han ville have benyttet sig af denne blandt tilhængerne.

Gerningsmanden er kommet til skade og får lige nu lægelig hjælp.

Tre personer er angiveligt såret som følge af hændelsen.

Det er ikke den første hændelse ved dette EM. Fredag blev en fodboldfan knivdræbt i Tyskland.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce