Manchester United-trio kan gøre comeback i weekenden
Hele 11 spillere var utilgængelige for Erik ten Hag, da Manchester United tirsdag aften spillede sig videre i Carabao Cuppen med en klar 3-0-sejr mod Crystal Palace.
Lørdag er The Eagles igen modstanderen – denne gang i Premier League, og heldigvis for Erik ten Hag ser det ud til, at det lysner lidt på mandskabsfronten.
For ifølge Manchester Evening News er der en chance for, at Sergio Reguilon, Christian Eriksen og Scott McTominay er klar. Trioen missede midtugens kamp med sygdom, og de vil blive testet inden kampen.
Også Lisandro Martinez kan være i spil til kampen, men det er mere usikkert, om argentineren kommer i spil, for han døjer stadig med ømhed i sin fod, og nu er Raphael Varane blevet klar.
Derfor forventer lokalavisen heller ikke, at verdensmesteren kommer til at være en del af lørdagens trup.
Her vil blandt andre Luke Shaw, Tyrell Malacia og Aaron Wan-Bissaka også være ude.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Optakt: Tottenham – Liverpool
2. Manchester United kan have brudt FIFA's regler
3. Hollandsk journalist håber på Ten Hag-fyring
4. Hvad laver du, Højlund? "Det er jo kriminelt"
5. Napoli-stjerne truer med sagsanlæg: PL-storklub øjner en chance