Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-spiller lovpriser seks debutanter forud for Alkmaar-opgør

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
11.12.2019 Kl. 16:12
Manchester United tager torsdag aften hjemme imod AZ Alkmaar, hvor United med stor sandsynlighed bruger flere unge spillere.

Manchester United-midtstopperen Axel Tuanzebe lovpriser forud for opgøret seks unge United-spillere, der fik deres debut i sidste Europa League-kamp for klubben.

Ethan Laird, Di’Shon Bernard, Dylan Levitt, D’Mani Mellor, Largie Ramazani og Ethan Galbraith fik deres seniordebut i sidste måneds Europa League-nederlag på 2-1 til Astana i Kazakhstan.

Ole Gunnar Solskjærs mandskab spiller igen denne torsdag i Europa, og flere af disse unge spillere får formentlig chancen for at bevise deres værd endnu engang.

– Jeg synes, at de spillede god fodbold og viste kvaliteter, der tilhører Manchester United-spillere, sagde Axel Tuanzebe om de seks debutanter i Kazakhstan ifølge Manchester Evening News.

– Uheldigvis var vi ikke i stand til at vinde kampen, men jeg var mere end glad for flere af drengenes præstationer.

– De har stor karakter og mod ved at præstere på sådan et svært sted – der var så mange variabler, og vi var uheldige med ikke at vinde kampen.

Forud for kampen mod Alkmaar forsikrer Tuanzebe om, at de vil give alt, selvom holdet allerede er kvalificeret til forårets Europa League-kampe.

– Selvom vi allerede er kvalificeret, vil vi levere en stærk præstation og vinde kampen, sagde Tuanzebe.

 

Annonce