Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United snupper stortalent fra Ajax

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2019 Kl. 16:21
16-årige Dillon Hoogewerf har besluttet sig for at forlade Ajax og forventes at blive præsenteret i Manchester United i de kommende dage.

16-årige Dillon Hoogewerf har allerede haft sin debut for Ajaxs U19-hold og betragtes med rette som et af den hollandske storklubs største offensive talenter.

Desværre for Ajax, og heldigvis for Manchester United,  ser det dog ud til, at han har valgt at tage springet til Old Trafford.  Det skriver Metro samt en række andre engelske medier,  der citerer hollandske medier – heriblandt Voetballzone.

Ajaxs ansvarlige for talentakademiet, Said Ouaali,  har i hvert også bekræftet, at Hoogewerf forlader klubben til fordel for en udenlandsk klub.

– Dillon indikerede sidste uge, at han forlader klubben. Han forlader os for en udenlandsk klub. Vi ønsker ham masser succes og ved, at vi selv gjorde alt, hvad vi kunne for at beholde ham,  udtaler Ouaali til Ajaxs hjemmeside.

Holder det stik, at Hoogewerf er på vej til Manchester United i de kommende dage,  bliver den unge hollænder Ole Gunnar Solskjærs første signing som træner for The Red Devils.

 

Annonce