AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
05:12:2018 22:58
Manchester United og Arsenal deler i underholdende uafgjort

Der blev ikke fundet en vinder i kampen mellem Manchester United og Arsenal, der måtte dele pointene i en underholdende og til tider ond kamp.


Der var storkamp i vente, da Manchester United og Arsenal FC tørnede sammen på Old Trafford, i en kamp, hvor både Paul Pogba og Lukaku startede på bænken.

Der var god intensitet fra start, hvor Mancester United i de første 10 minutters tid så gode ud. Efter fire minutter, havde Rashford et skud lige på mål, men Arsenal spillede sig mere ind i kampen.

Da der var spillet 20 minutter, blev det for alvor farligt fra Arsenal. Et indlæg fra venstre side, hvor Dalot så skidt ud, var tæt på at finde Aubameyang, men De Røde Djævle fik clearet.

Dalot så skidt ud igen efter 25 minutter, hvor han måtte give et hjørnespark. Men hvis Dalot så skidt ud, så skulle David De Gea vise, hvordan man ikke står på mål. Hjørnesparket ender midt foran målet, hvor Mustafi stod helt fri. Hovedstødet var ikke super hårdt, men en af verdens bedste målmænd havde fået smørhandskerne på. Han fik slet ikke fat om bolden, som Ander Herrera i første omgang clearer på stregen, men dommer Andre Marriner kunne korrekt dømme bolden inde. Skidt af David De Gea, men også skidt af Uniteds forsvar, der snorksov.

Anthony Martial havde fødselsdag, og han kunne give sig selv ­den bedste fødselsdagsgave, man kunne tænke sig. Angrebet efter scoringen får De Røde Djævle et frispark på kanten af feltet, som Rojo tog sig af. Men Bernd Leno kunne kun parere bolden, som Ander Herrera samlede op og spillede skråt tilbage i feltet, hvor fødselsdagsbarnet Martial kunne sparke udligningen ind bare fire minutter efter at være kommet bagud.

Arsenal blev tvunget til at skifte ud efter 35 minutter, da Rob Holding måtte bæres ud med noget, der kunne ligne en alvorlig skade.

Marcos Rojo fik endelig lov til at starte inde, og han fik gjort godt og grundigt opmærksom på sig selv, da han efter 38 minutter godt kunne have fået et rødt kort. Et frispark i venstre side af banen bliver slået tilbage uden for feltet, hvor Rojo i første omgang får sit skud blokeret, og derefter tonser han ind i feltet for at prøve at tackle bolden, men han ender i stedet med at klippe Guendouzi med alt for megen kraft, men heldigt for ham og United, kunne han slippe med et gult kort. God intensitet i kampen, hvor der i slutperioden af 1. halvleg blev begået en del frispark og stanget nogle gule kort ud. Faktisk hele fem styks på fem minutter. To til Arsenal og tre til Manchester United.

1-1 ved pausen i en meget lige 1. halvleg uden de store chancer.

Arsenal måtte fra 2. halvlegs start undvære Aaron Ramsey, som gik i stykker i en duel og gik og så plaget ud i det sidste af 1. halvleg, og havde dermed allerede brugt to udskiftninger. Manchester United havde derimod ikke foretaget nogen udskiftninger. De Røde Djævle lagde bedst ud fra start, hvor Arsenal havde problemer i luftspillet. Efter 53 minutters spil fik fødselsdagsbarnet Martial endnu en chance for at score, men franskmanden mistede fodfæstet efter en glimrende stikning fra Lingard.

De følgende 10 minutter var der en smule stilstand i spillet, hvor Arsenal brugte sidste udskiftning på at sætte Lacazette på banen. Og det skulle vise sig at være et godt træk. Han skulle kun bruge få minutter på banen, før han kunne bringe Arsenal på 2-1 efter 67 minutter. Kæmpe fejl af Rojo, og franskmanden kunne spille et-to med den tidligere United-spiller Mkhitaryan. Glæde blandt Arsenal-fansene, men glæden varede kort. United skulle blot bruge ca. 20 sekunder, fra de havde givet bolden op, til den lå i Arsenal-målet. En lang bold op til Lukaku, der var blevet skiftet ind, som kunne sende den videre til Lingard, der sikkert satte bolden ind på Leno. 2-2, og så var der liv i kampen igen. David De Gea fik reddet lidt af æren fra sit første drop efter 75. minutter, da Aubemeyang trykkede af fra distancen. Og så skiftede Mourinho Pogba ind, så han kunne få de sidste 25 minutter.

Ingen af holdene kunne helt få spillet til at køre i den sidste del af 2. halvleg, og det så ud til, at begge hold måske egentlig var tilfredse med en uafgjort. Efter 87. minutters spil skulle Fellaini måske have været vist ud, da han stoppede Guendouzi i et angreb ved at rykke i Arsenal-spillerens lange krøller, men heldigvis for Belgieren så kampens dommer ikke noget. Måske han savnede sine egne store krøller?

I det 90. minut  var Mkhitaryan tæt på at gøre det onde ved sin gamle klub, da han fra spids vinkel kanonerede bolden i mål, men desværre for ham stod han i en offside-position og kampen endte 2-2.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED