Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United har måske fundet sin sportsdirektør

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2020 Kl. 08:25
Manchester United kan måske ende med at indstille jagten på en sportsdirektør og i stedet sætte sin lid til Ole Gunnar Solskjær.

Jagten på en sportsdirektør har stået på længe, men Manchester United har stadig ikke udpeget en. Men måske er det slet ikke nødvendigt.

For i dag skriver Manchester Evening News, at Manchester United måske har fundet en i egne rækker i form af Ole Gunnar Solskjær.

Nordmanden har haft en ganske afgørende finger med i transferspillet, og indtil videre har han ramt rigtigt i de ting, han har foretaget sig på transfermarkedet.

Aaron Wan-Bissaka, Harry Maguire og Daniel James, der blev hentet i sommerens transfervindue, har alle gjort det rigtig godt for klubben, og derudover har Bruno Fernandes og Odion Ighalo også vist sig som gode signings efter deres ankomst i januar.

Derudover fremhæver avisen, at Ole Gunnar Solskjær har en klar idé om, hvordan han vil spille, og hvilke spillere han vil have til at udføre arbejdet for sig, hvorfor Romelu Lukaku også måtte ud inden starten på denne sæson.

Derfor mener lokalavisen også, at Ole Gunnar Solskjær kan være mand nok til at udføre managerrollen, som Sir Alex Ferguson i så mange år mestrerede, selvom han også havde sine fejlkøb.

I det lange løb er det dog imidlertid nok umuligt at ramme plet med alle signings, men indtil videre er det altså lykkedes for Solskjær.

På den måde kan jagten på et stort navn som Antero Henrique, Ralf Rangnick eller Edwin van der Sar også være unødvendig. 

Annonce