Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United forøger jagten på længerevarende Liverpool-transfermål

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
20.10.2019 Kl. 11:14
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær er desperat i forsøget på at forbedre sit mandskab, der er i store problemer.

Klubben har derfor angiveligt tilsluttet sig Liverpool i racet for at sikre sig den tyske angriber Timo Werner, der spiller i tyske RB Leipzig.

Timo Werner har ikke afvist et udenlandsskifte i fremtiden, selvom han lige har forlænget kontrakten hos den tyske bundesligaklub.

Angriberen har længe været sat i forbindelse med et skifte til Bayern München, men han skulle være klar til at forlade Tyskland, hvor Liverpool blev set som favoritterne til at hente den 23-årige.

Ifølge Express er den pressede Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær dog klar til at sætte kløerne i den eftertragtede angriber.

Timo Werner skulle angiveligt være et alternativ til Mario Mandzukic, der i øjeblikket bliver linket kraftigt til Manchester United fra Juventus, skriver Daily Mirror.

Den norske manager sagde for nylig, at han vil tilføje spillere, efter United har fået den værste start i 30 år.

– Selvfølgelig, vi kigger på en eller to nye handler, sagde Solskjær til Sky Sports.

– Vi er en eller to spillere for lette, og det har vi sagt, og hvis de rigtige spiller er mulige i januar, så handler vi måske. Hvis ikke, så vil de nuværende spillere give alt.

 

Annonce