Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-flop afviste Barcelona: Vil bide sig fast i startopstillingen

Af Emil Plovgaard
24.07.2021 Kl. 18:51
Donny van de Beek fik ikke den ønskede debutsæson hos Manchester United, hvor det blot blev til 15 ud af 61 mulige startere. I sæson nummer to vil han bide sig fast.

Donny van de Beek fik ikke den ønskede debutsæson hos Manchester United, hvor det blot blev til 15 ud af 61 mulige startere.

Stemningen var ellers overvejende positiv blandt klubbens fans, da den hollandske midtbanespiller skiftede til Old Trafford for 40 millioner pund sidste sommer.

Selvom det ikke har kørt på skinner for hollænderen, er der håb forude, for med et salg af Paul Pogba til PSG, bliver der plads til ham på midtbanen.

Den spanske avis, SPORT, har førhen berettet om en mulig byttehandel mellem Manchester United og Barcelona, der ville inkludere Donny van de Beek og Samuel Umtiti, men den handel blev afvist af den hollandske midtbanespiller.

Han vil nemlig bide sig fast på holdet, lyder det nu fra Manchester Evening News. Kilder tæt på spilleren fortæller til mediet, at van de Beek føler sig “fit, frisk og klar til udfordringen”. 

Donny van de Beek har overstået det første af i alt fem år hos Manchester United, som han har kontrakt med frem til sommeren 2025.

 
Annonce