Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:06:2022 14:52
Manchester United-fans vil protestere ved ten Hags første hjemmekamp

Det forlyder, at Manchester United-fans planlægger en protest mod Glazer-familien den 31. juli.


På sidste dag i juli spiller Manchester United træningskamp mod Rayo Vallecano på Old Trafford, og det bliver Erik ten Hags første hjemmekamp som manager for De Røde Djævle.

Den dag har en række af klubbens fans tilsyneladende tænkt sig at protestere mod Glazer-familiens ejerskab af klubben, og ifølge Manchester Evening News er der tale om en fredelig protest.

Fansene vil efter sigende sigte efter at ankomme til stadion nogle timer før kampstart for at udtrykke deres utilfredshed med de amerikanske ejere, som igen er kommet i modvind.

Det skyldes, at seks familiemedlemmer, der har en aktieandel i klubben, i alt har modtaget i underkanten af 70 millioner kroner i udbetaling.

Fansene er af den overbevisning, at Glazer-familien skulle have afvist betalingen i respekt for klubbens dårlige sæson.

Det er langt fra første gang, at ejerne har taget penge ud af klubben, der har en gæld på over fire milliarder kroner.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE