Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-fans raser over dommeren til Spurs-kampen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.01.2019 Kl. 12:38
Manchester United-tilhængerne er ikke alt andet end tilfredse med, at det er dommer Mike Dean, der skal fløjte kampen på Wembley søndag.

Ole Gunnar Solskjær har ført Manchester United til fire Premier League-sejre i streg, siden han erstattede José Mourinho midt i december. 

Hans første store udfordring bliver søndagens storkamp ude mod Tottenham, men efter udnævnelsen af Mike Dean som dommer er Manchester United-tilhængernes frygt for et nederlag kun vokset.

Tilbage i 2015 blev Dean beskyldt for at fejre Mousa Dembeles mål mod Aston Villa på White Hart Lane. 

Hele narrativet om, at Mike Dean i al hemmelighed skulle være fan af Tottenham, startede i 2012.  Dengang var Arsenal-fansene overbeviste om, at den 50-årige dommer fejrede Emmanuel Adebayors mål på The Emirates i North London-derbyet.

Ifølge en oversigt af BBC skulle Mike Dean dog officielt være fan af Tranmere Rovers,  og han har aldrig offentligt tilkendegivet, at han skulle have en forkærlighed for Spurs.

Tidligere i karrieren blev han i stedet nægtet at dømme FA Cup-finalen i 2006 mellem Liverpool og West Ham, da Dean er bosat i Wirral – en del af Merseyside. 

 

Annonce