Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United er tæt på ny U/23-manager

Af Lasse Callesen
19.06.2017 Kl. 10:30
Manchester United er tæt på at udpege den tidligere U/23-manager i klubben, Ricky Sbragia, til stillingen igen.

Den 61-årige skotte, Ricky Sbragia, var Manchester Uniteds reserveholdstræner fra november 2002 til oktober 2005. Han blev hentet af Sir Alex Ferguson fra Sunderland i sin tid og havde pæn succes i Manchester United. i 2005 vandt han blandt andet mesterskabet for Englands bedste reservehold.

Nu er han tæt på igen at blive præsenteret som ny U/23-chef på Old Trafford, det skriver avisen Manchester Evenings News.

Sbragia har siden sin seneste periode i klubben været lidt rundt. I 2005, da han forlod United, tilsluttede han sig Sam Allardyces stab i Bolton Wanderers, senere kom han til Sunderland før han senest har været hos det skotske fodboldforbund, hvor han har trænet ungdomslandshold på flere årgange.

Nicky Butt har været midlertidig chef for U/23-holdet siden november, hvor Warren Joyce valgte at tage jobbet hos Wigan. Derfor er det længe ventet, at klubben præsenterer et mere permanent navn på posten.

Annonce