Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United byder på stjernespiller

Af Morten Jørgensen
27.05.2025 Kl. 19:43

Manchester United har taget kontakt til en af de andre Premier League-klubber med henblik på at afgive et bud. 

Det er meldingen fra mediet The Athletic tirsdag aften. Herfra lyder det, at Manchester United har rettet kontakt til Wolverhampton. 

Her løber den brasilianske stjerne Matheus Cunha rundt, og ham vil De Røde Djævle rigtig gerne have fingrene i. 

En transfer er egentlig relativt simpel, da Manchester United er enig med brasilianeren om en kontrakt, og han har en frikøbsklausul i sin kontrakt med Wolverhampton. 

Den lyder på godt 550 millioner kroner, og det er en fast pris, som den engelske storklub er indvilget på at betale, men der er alligevel en hage. 

For den engelske storklub har bedt om at få lov til at betale frikøbsklausulen over fem rater i stedet for de to, der egentlig er skrevet ind i kontrakt. Wolverhampton forventer, at United lever op til kravene. 

En handel nærmer sig derfor, men der er altså også stadig nogle ting, der skal falde på plads. 

26-årige Matheus Cunha har været en af sæsonens bedste offensive spillere i Premier League, hvor han endda missede seks kampe grundet karantæne. 

Han har lavet 15 mål i Premier League, og han er tiltænkt en rolle som en af de to spillere lige bag angriberen i Manchester United. 

Læs mange flere transferrygter lige her. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce