Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United blev aldrig vildt farlige i nederlag til Wolves

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
16.03.2019 Kl. 21:54
Det formstærke Manchester United-mandskab tog lørdag aften til Molineux i forsøget på at booke en plads i FA-cup semifinalerne.

Første halvleg blev aldrig nogen underholdende affære, hvor Wolves havde det eneste farlige forsøg, Diogo Jota var nemlig tæt på at bringe hjemmeholdet i front efter 40 minutters spil.

Der skete ikke meget mere i første halvleg, og storholdet fra Manchester måtte især gå til pause skuffede efter en sjælden dårlig halvleg under manager Ole Gunnar Solskjær.

Anden halvleg var straks mere underholdende. Efter 70 minutters spil kunne hjemmeholdets fans bryde ud i jubel, da Raul Jimenez vendte rundt på en tallerken i feltet og fladt udplacerede Sergio Romero i United-målet.

Manchester United skulle derfor på jagt efter det udlignende mål. Det blev dog en væsentlig sværere udfordring for United at komme tilbage i opgøret, da Wolves udbyggede føringen efter 76 minutter.

Diogo Jota rundbarberede Luke Shaw i en hurtig kontra og sparkede bolden knastørt ind bag en sagesløs Sergio Romero.

Nede 2-0 så det allerede ud til at være en umulig opgave for Manchester United at komme tilbage i opgøret – det kunne have set meget værre ud for United.

Efter 81 minutter begik United-forsvareren Victor Lindelöf nemlig et forfærdeligt frispark, som dommer Martin Atkinson hurtigt takserede til et rødt kort.

Situationen blev dog set igennem på VAR, hvilket fik Martin Atkinson til at trække et gult kort op – den svenske midterforsvarer slap altså for det røde kort.

Der kom aldrig en chokreaktion fra United-spillerne, Marcus Rashford fik dog reduceret i de døende sekunder. Manchester United måtte dermed se sig slået 2-1.

Wolves tog derimod en stor skalp, og det nyoprykkede Premier League-hold er på vej mod en stor sæson.

 

Annonce