Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United bekræfter: Aftale med fransk stortalent på plads

Af Marcus Sørensen
11.08.2019 Kl. 11:49
Manchester United har netop bekræftet, at Hannibal Mejbri blot mangler FIFA's godkendelse, før han kan færdiggøre sit skifte fra Monaco til Manchester United.

Flere engelske og franske medier har de seneste dage berettet om aktivitet i Manchester United, der har arbejdet på at hente det eftertragtede franske stortalent, Hannibal Mejbri.

Nu er handlen så godt som i hus. Det bekræfter Manchester United. 

Klubben skriver på sin hjemmeside, at de er enige med Monaco om en aftale, der sender franskmanden til Old Trafford. Der mangler blot endelig godkendelse fra FIFA.

Ifølge flere medier betaler United godt 75 millioner kroner for den 16-årige midtbanespiller.

Klubben meddeler desuden, at hollænderen Björn Hardley er en anden spiller, de afventer godkendelse på. Til gengæld har de fået godkendelser på talenterne Johan Guadagno, Dillon Hoogewerf og Mateo Mejia, der kommer fra henholdsvis Brommapojkarna, Ajax og Zaragoza. 

Annonce