Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester Citys stjerner måtte give gas i FA Cuppen

Af Morten Bruun Jørgensen
16.02.2019 Kl. 19:24
Et stærkt Manchester City-hold lykkedes med at bryde op for Newport Countys defensiv, og med en sejr på 1-4 er the Citizens klar til kvartfinalerne i FA Cuppen.

Stjerner som Fernandinho, David Silva og Leroy Sane startede på banen for Manchester City, men de havde det ikke helt let mod et godt kæmpede Newport County-mandskab. 

Et massivt spilovertog mundede ikke ud i scoringer i de første 45 minutter, og langsomt anede tilskuerne på Newport Countys hjemmebane måske et sensationelt resultat, men 51 minutter inde i kampen fik Leroy Sané hul på bylden. 

Scoringen gjorde ondt på hjemmeholdet, og med et kvarter tilbage af kampen lukkede Phil Foden det sidste spænding ud af opgøret med scoring fra kanten af feltet. 

Herefter gav Pep Guardiola et hvil til Fernandinho og David Silva, men to minutter før tid fik Padraig Amond ud af ingenting scoret til 1-2 på en lang fremlægning. Manchester City svarede dog igen få øjeblikke senere, hvor Phil Foden bankede bolden ind bag Joe Day. Fire minutter inde i overtiden kom Riyad Mahrez også på scoringstavlen. 

Manchester City er nu klar til kvartfinalerne i FA Cuppen.

Annonce